Klippekortet

Klippekortet er en del af den Transitionsaftale, som KL indgik med KMD, da KMD blev solgt.

Gennem Klippekortet har KOMBIT og KL haft adgang til en pulje på i alt 100.000 timers bistand til at arbejde med standardiserede grænseflader og udvikling af mindre digitaliseringsopgaver i forbindelse med KMD's kritiske it-løsninger. På den måde har Klippekortet haft til opgave at varetage kommunernes fælles interesser som købere af KMD’s kritiske it-løsninger.

Projekterne under Klippekortet er blevet udviklet for at skabe konkurrence og digital sammenhæng for kommunernes øvrige leverandører. På baggrund af projekterne har leverandørerne nu adgang til standardiserede grænseflader med den funktionalitet og de data, som er beskrevet ved standarderne.

Klippekortet afsluttet i 2016

KL og KOMBIT har pr. juni 2016 fået udviklet snitflader og digitaliseringsopgaver for hele puljen af de 100.000 timers bistand, og Klippekortet er derfor afsluttet. Der er lavet en samlet afslutningsrapport for Klippekortet, som findes her.

I rapporten kan du blandt andet læse om processen for udvikling på Klippekortet, projekter udviklet på Klippekortet, samt hvordan timerne er forbrugt.

Forbrug af Klippekortets timer

Helt overordnet er timerne på Klippekortet forbrugt jf. nedenstående tabel. Se flere detaljer i afslutningsrapporten:

Forbrug klippekort fordelt på projekter pr. år (timer)
Forbrug i alt 2010-2012 47.746
Forbrug i alt 2010-2012, rapporteret 47.018
Forbrug i alt 2013 17.011
Forbrug i alt 2014 16.880
Forbrug i alt 2015 16.060
Forbrug i alt 2016 3.031
I alt 100.000

 

Omkostninger ved brug af snitfladerne

Snitflader, der er blevet udarbejdet i klippekortsprojekterne, stilles til rådighed for kommunerne og deres leverandører som en del af basismodulet på den enkelte løsning – uden yderligere driftsvederlag. Såfremt en snitflade udviklet under klippekortet erstatter en tidligere betalbar snitflade, som dermed udgår, vil den nye snitflade dog træde i dennes sted – også faktureringsmæssigt.

Herudover kan der blive faktureret for konkret implementeringsbistand, konvertering, test m.v. i forbindelse med en kommune eller dennes leverandørs anvendelse af snitfladen, såfremt det fremgår af snitfladebeskrivelserne.

 

Kontakt

Projektchef
3334 9432